Slagtekroppen modner på krogen
Slagtekroppen modner 17 dage på krog inden partering. Krogmodningen sikrer den helt perfekte modning af kødet.
Bedre kødkvalitet
Mange andre slagterier parterer kroppen umiddelbart efter slagtning og vacumpakker kødstykkerne. Det tjener to formål, dels undgår man den pladskrævende modningsproces det er at have hele dyr hængende, dels bliver svindet betydelig mindre, hvis kødet vacumpakkes umiddelbart efter slagtning, da saft, blod m.m. bliver i vacumpakken. Når kødet krogmodner, fordamper meget af fugten, mens de naturlige bakterier som er i kødet rigtigt får løsnet musklerne og gjort kødet mørt inden partering. Når fugten er fordampet, holder kødet til gengæld sin vægt og form under tilberedning.